Info om uddannelsens opbygning og 1. kursus

af Maria Rothgart - 06.01.2019

Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi udbyder nu efteruddannelse for fysioterapeuter, der arbejder eller har interesse for fysioterapi i forbindelse med kræftsygdom.

Undervisningen indeholder onkologiske og fysioterapeutiske kerneområder, hvor der tages afsæt i evidensbaseret og videnskabelig viden kombineret med kliniske færdigheder og praktisk erfaring. Formålet er, at fysioterapeuter kan opnå specialviden og kliniske kompetencer i fysioterapi inden for det onkologiske felt.

Med det fulde uddannelsesforløb understøttes derudover fysioterapeuters muligheder, for at kunne søge det nye speciale inden for specialiseringsordningen i fysioterapi og dermed kunne få blåstemplet sine kliniske kompetencer og blive certificeret kliniker i onkologisk fysioterapi.

Kursus flow kan ses nederst.

Det samlede uddannelsesforløb er opdelt i ”Intro Onkologisk Fysioterapi”, ”Palliativ Fysioterapi”, ”Kræftspecifikke kurser”, ”Emnekurser” og ”Meritkurser”. Deltagelse i kurset ”Intro Onkologisk Fysioterapi” er en forudsætning for at deltage i de kræftspecifikke kurser samt emnekurserne. Det samlede kursusforløb, inklusive eksaminer, er beregnet til 40 ECTS point og indeholder også 20 supervisionstimer.

Målgruppe: Fysioterapeuter der arbejder med fx rehabilitering, genoptræning og/eller palliation i forbindelse med kræftsygdom. Desuden kan kurserne rette sig mod fysioterapeuter, der skal starte inden for feltet eller har interesse herfor.

Kurset ”Intro Onkologisk Fysioterapi” udbydes for første gang i maj 2019, med mulighed for tilmelding i starten af det nye år.

Tid: 13. - 15. maj og 24. - 25. maj

Sted: Center for Kræft og Sundhed, København

Pris: 7800 kr. for medlemmer af DSOPF / 8300 for ikke-medlemmer af DSOPF