Fatigue - Træthed, energiforvaltning og søvn - Temadag og Generalforsamling 2024
DOPF afholder den årlige temadag og generalforsamling den 15. april. Du finder link til tilmelding nederst på siden.

Årets temadag 2024 har fokus på Fatigue ved alvorlig sygdom og på hvordan søvn påvirker os, og hvordan vi kan påvirke den. Vi har inviteret Sanne Skjellerup Meng som er ergoterapeut på Aarhus Kommunes Neurocenter med et oplæg om “Træthed og energiforvaltning” og Peter Askou Jakobsen som er psykolog og søvnterapeut med en mindre version af oplægget “Godnat og sov OK”.
Sanne vil dele sin viden og erfaring i forhold til hvorledes man bedst muligt lever med fatigue, og hvad man kan gøre i den sammenhæng.
Peter vil fortælle om søvn, og hvordan søvnproblemer opstår, hvilke mekanismer, der kan vedligeholde søvnproblemer samt tips til at få styr på søvnen igen.
Inden temadagens program går i gang afholder DOPF den årlige generalforsamling (se dagsorden til generalforsamling længere nede).
Praktisk info:
Dato: 15. April 2024
Sted: Bygningen - Vejle Kulturservice, Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle.
Tilmelmeldingsfrist: 15. Marts 2024
Pris: 200 kr. for medlemmer af DOPF og 800 kr. for ikke-medlemmer (inkl. forplejning).
Du kan melde dig ind i DOPF her
Program for dagen:
kl 9.30-10: Ankomst, brød/kaffe
kl 10-11: Generalforsamling (se dagsorden længere nede)
kl 11-11.15 Pause
kl 11.15-12.15:Oplæg ved Sanne Skjellerup Meng
kl 12.15-13: Frokost
kl 13 -14: Oplæg ved Sanne Skjellerup Meng
kl 14- 14.15: Kaffe
kl 14.15-15.45: Oplæg ved Peter Askou Jakobsen
kl 15.45-16: Afrunding, evalueringsskemaer, kursusbeviser
Generalforsamling
Dagsorden
1) Valg af dirigent
2) Valg af referent
3) Formandens beretning
4) Fremlæggelse af 2023 regnskab
5) Fastlæggelse af kontingent
6) Valg til bestyrelsen
7) Valg af suppleanter til bestyrelsen
8) Indkomne forslag
9) Evt.
Vi har 9 bestyrelsespladser og 2 suppleant pladser, 4 medlemmer er på valg og 2 suppleanter. Så der er mulighed for at komme med i bestyrelsen.
Forslag til generalforsamlingen skal være formand, Anja Thon Gjettermann i hænde senest 3 uger før mødet, på mail: DOPF@fysio.dk
Hvis man ønsker at opstille til bestyrelsen, men er forhindret i fremmøde, kan man sende en skriftlig valgtale til formanden. Dette gør man også på mail: DOPF@fysio.dk (Att. formanden)
Tilmelding til dagen: Via Conference Manager her