Brystkræft og fysioterapi
Hvornår: Afholdes næste gang 5.-7. november 2026. Oplysinger om tilmelding kommer snarest.
Hvor: Folkesundhed, Aarhus
Pris: 5700,- kr. for medlemmer af DOPF og 7.375,- kr. for ikke-medlemmer af DOPF
Kurset henvender sig til fysioterapeuter, der tidligere har deltaget på Onkologisk kursus i fysioterapi i regi af DOPF, og som har særlig interesse for brystkræft.
Undervisningen vil blandt andet omfatte:
- Brystkirurgi
- Onkologisk behandling
- Lymfødem
- Senfølger
- Fysioterapi – både teoretisk og praktisk, herunder skulderundersøgelse, differentialdiagnostik, øvelsesterapi og behandling
Målet med kurset er, at kursisten opnår følgende læringsudbytte relateret til brystkræft:
Viden om:
- organisering af brystkræftbehandling
- brystkræft (inkl DCIS) historisk, biologisk, forekomst og overlevelse
- udredning, diagnostik og opsporing
- behandlingsstrategier; herunder operation, kemoterapi, stråleterapi, antihormonbehandling, immunterapi
- bivirkninger og lokoregionale senfølger (fx lymfødem, nedsat skulder-arm funktionsevne)
- brystrekonstruktion
- seksualitet og body image og specifikke rehabiliteringsindsatser
- genoptrænings og rehabiliteringsindsatser efter kirurgi, kemoterapi, stråleterapi, targeteret behandling samt antihormon behandling
- specifikke problemstillinger og rehabiliteringsindsatser hos patienter med dissemineret brystkræft
Evnen til:
- at foretage anamnese, undersøgelse, test og diagnostik ifm. nedsat skulder-arm funktionsevne samt vurdere funktionstab og påvirkningen af dagligdagsfunktioner og hverdagsliv
- at foretage vurdering af patientens ressourcer og i fællesskab beskrive mål, der fremmer livskvalitet og/eller funktionsniveau
- ud fra eksisterende viden at planlægge, udvælge og gennemføre interventioner der forebygger og lindrer symptomer og bivirkninger relateret til brystkræftbehandling (primært specifik øvelsesterapi og manuel vævsbehandling relateret til den specifikke nedsatte skulder-arm funktionsevne)
ECTS: Arbejdsbelastning svarende til ca. 2.5 point
- Litteratur: Der vil blive udsendt litteratur inden kurset. Arbejdsbelastning ca. 40 timer.
- Undervisningstimer: 24 timer fordelt på 3 dage.
Evaluering: For at kunne vise, at den enkelte kursist har opnået læringsmålene:
- Skriftlig case som vurderes bestået /ikke bestået: Arbejdsbelastning ca. 5 timer
Undervisere: Fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle med ressourcer inden for området.